Rigtig mange har haft afdragsfrie kreditforeningslån igennem en del år. For år tilbage oplevede de første, hvad det betyder, når afdragsfriheden udløber. Hvad bør du gøre og hvad kan du gøre?  

Ydelsen på lånet stiger og afviklingen kan værst tænkeligt bliver over 20 år.  

Et lån på 1 million kroner med en rente på ca. 3% vil stige med ca. 2.500 kr. pr. måned. Et beløb mange vil mærke i deres hverdag. Og det er endda de næste 20 år, så der er lang vej hjem. Der kan dog findes løsninger på det, så det ikke bliver så dyrt. Det skal dog afpasses med de mange nye regler for kreditforeningslån og din økonomi.

Mulighederne er mangeCOLOURBOX6180769

Du har måske mulighed for at ændre dit lån til et nyt lån med 10 års afdragsfrihed.

Du har måske mulighed for at ændre dit lån til et nyt lån med 10 års afdragsfrihed. Det afhænger meget af din økonomi, dine ønsker og hvad dit hus er værd. Du kan også få et nyt lån med 30 års løbetid med afdrag og dermed billigere ydelse i forhold til at beholde dit gamle lån over 20 år. Vælger du dette bliver det ca. kun kr. 1.750 dyrere pr. måned.

Udfordringer

I Region Sjælland har ca. 60 procent af de boligejere der står med udløb af afdragsfrihed, en belåningsgrad på over 80 %. Det betyder, at kreditforeningen vurderer, at boligen er overbelånt, da kreditforeningslånet kun må udgøre 80 % af boligens værdi.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at kreditforeningen vil holde fast i det eksisterende lån med stort afdrag, så lånet hurtigere kan komme inden for de 80% i belåningsgrad.

Andre muligheder

Kan du ikke omlægge til nyt lån med længere løbetid, kan det måske betale sig at omlægge til et nyt 20 års lån. Det kan nemlig være billigere end dit eksisterende lån. Og her vil kreditforeningen sikkert være med. De vil nemlig få mindst det samme i afdrag. Og de ved, at du med et billigere lån, vil have bedre økonomi.

Planlægning

Har du afdragsfrihed på dit lån, er det en god ide at være fremsynet. Selv om der er to år til, er det måske nu du skal handle, så du ikke bliver overrumplet af en højere ydelse, der kan skubbe din økonomi i den forkerte retning.