Undersøgelser viser, at 33% af os går med overvejelser og tanker omkring at skifte vores bank. Sammenlignes dette med antallet af kunder, som skifter bank får mange af os ikke gjort noget ved det. Hvorfor IKKE? Hvad holder os tilbage? Vi har ikke råd til at lade stå til.

Banker er fuldstændigt som almindelige butikker, hvor man kan handle ind til finansiering af huset, køb af bil, ombygning eller andre drømme. Hvis man ikke er tilfreds med priserne og servicen i den ”butik”, hvor man handler bør det overvejes at skifte til en anden ”butik”.

Store besparelser

Der kan opnås meget store besparelser ved et bankskifte eller at tage en velforberedt drøftelse med sin bank omkring dine renter på opsparing, lån eller ikke at forglemme omkostningerne til banken. (Husk at tjekke, hvad du giver for dine investeringer). Forskelen fra de dyreste banker til de billigste banker er i øjeblikket på omkring 4% – 5%. Altså besparelser på helt op til 60%.  

Hvad bliver det til?

Hvis man har et boliglån på kr. 400.000 til 6,25% og får det i en ny bank eller forhandlet det ned til 3,95% vil det betyde en af følgende ting:

  • Kr. 167.000 i besparelse over lånets løbetid.
  • Reduktion af lånet løbetid med 5 år.
  • En månedlig besparelse på kr. 275,00 efter skat.

Er bankskifte nødvendigt?

Ændringen af dine renter behøves ikke altid være ensbetydende med et bankskifte. Det ses også i flere tilfælde, at man kan forhandle med ens nuværende bank eller få en til at hjælpe sig med at forhandle renterne på lån og opsparing. Det er ofte nemmere at forhandle med egen bank på baggrund af tilbud fra en eller flere andre banker. Tjek også evt. værdien på dit hus, så kan du måske komme helt af med dit boliglån.