Bidragssatsen er den løbende udgift til realkreditten for at stille et lån til rådighed for deres kunder. Det er også dem som igennem noget tid har været diskuteret en del og nogen kreditforeningerne har fået meget opmærksomhed på baggrund af de, at de har sat dem ret meget op. Det er svært for mange kunder, at finde ud af netop bidraget og hvor dyrt er det for den enkelte. Hvilken kreditforening er billigst eller hvem er dyrest.

Sammenligning af deres satser lige nu kan ses her for fast rente lån:

  BRF RD Totalkredit Nordea kredit Jyske Bank
Fast rente med afdrag 0,61% 0,68% 0,74% 0,68% 0,61%
Fast rente uden afdrag 0,89% 1,01% 1,06% 1,00% 0,84%

Som det kan ses i skemaet er Totalkredit en af de dyreste. Om de andre følger med er jo svært at spå om. De er underlagt de samme regler og dermed krav til kapital. Derfor kunne man tro, at de kommer til at ligge ens over tid. Dog er det et faktum lige nu, at der er kommet stor forskel på omkostningen ved at være kunde i de forskellige kreditforeninger. Det bør man bemærk sig, hvis man er på vej ud på boligmarkedet eller i det hele taget står overfor omlægning af sine realkreditlån.

Hvad betyder forskellen i kroner

Hvis du låner 1 mio. kr. vil forskellen fra den dyreste til billigste kreditforening ligge på kr. 2.200,00 årligt ved et lån uden afdrag. Bemærk det er hvert år.

Kigger vi på lån med afdrag indsnævres forskellen til 1.300,00 kr. pr. år. pr. lånt million. Dermed kan det blive til en del penge over årene. Forskellen i pris mellem lån med afdrag og uden afdrag skyldes den højere risiko, som der forbindes med lån uden afdrag.

Forskellene vil være endnu større ved andre lånetyper, da bidraget er højere på disse lånetyper. Det bør også være en overvejelse, når du overvejer, hvilket lån du skal have. Det er nemlig så ikke kun renten mere, som er forskellen fra fast rente lån til variabelt forrentede lån. Bidraget gør også en forskel og kan dermed gøre, at nogen lånetyper ikke er så attraktive mere.

Andre omkostninger du bør være opmærksom på

Kreditforeningerne har vidt forskellige opbygninger af deres andre omkostninger og bidragssatsen er kun en af dem. Alle gebyrer kan forhandles, så det skal man ikke holde sig tilbage med, når der optages lån i kreditforeningen og det er typisk via banken i dag. Så tag bare forhandlingsevnerne i brug og får forhandlet hele din ”handel” med banken. Der er meget store summer at spare fra den som ikke får det forhandlet til dem som forhandler.

Bemærk også at et skjult gebyr fra mange kreditforeninger er kursskæring, kurtage for salg af obligationerne. Det er faktisk nogen af de omkostninger, som der ikke bliver beregnet ved Jyske Bank´s nye realkreditprodukt. Derfor ligger der en god besparelse gemt her ved at optage lån i det nye produkt.

Sammenligning af kreditforeningerne

Grundet de meget forskellige opbygninger af gebyrer, omkostninger og bidrag hos kreditforeningerne er det blevet meget svært at sammenligne dem direkte. Det kræver en sagkyndig person, som kan foretage denne sammenligning. Den er vigtig at få foretaget netop, da det kan dreje sig om meget store beløb, som bliver en fremtidig omkostning for dig. Det er nemlig ikke så nemt og kan være dyrt at skifte kreditforening igen.

Du bør overveje at forhandle dine vilkår på dine kreditforeningslån, da det er meget store beløb, som kan ligge gemt her, som så mange andre steder i din økonomi. Selv privat økonomi er blevet en kompleks størrelse.