Hvordan ser dit budget ud for 2016?calculator-385506

Mange laver et budget over de faste udgifter for det kommende år. Et budgetskema er et godt udgangspunkt.

Hvad kan budgettet hjælpe dig med?

Først og fremmest giver det dig et overblik over alle dine faste udgifter. Det giver også et billede af, hvor meget du i snit skal lægge til side hver måned, så der er nok til alle udgifterne.

Mange udgifter kommer ikke hver måned, men hvert kvartalt, halvår eller årligt.

Har du ønsker i løbet af året eller næste år

Du har måske et ønske om at renovere dit badeværelse, eller måske tage på en dyr ferie. Det kan også være en konfirmation eller anden familiefest står for døren.

Så er det en god ide at være i god tid med den økonomiske forberedelse. Det kan endda være aktuelt at se mere end et år frem, hvis der kommer store og dyre begivenheder.

Et eksempel: I skal have konfirmation i maj 2017. Der er 16 måneder til. Hvis I starter nu med at øge overførslen til budgetkontoen med 1.500 kr. pr. måned, vil I have sparet 24.000 kr. op i maj 2017.

Det kan være en god ide at oprette en opsparingskonto, hvor pengene overføres til, så har man dem lidt mere af vejen.

Andre udgifter

Alt efter hvor godt man ønsker at følge sit forbrug, kan man bruge tid til dette på flere måder.

Flere netbanker forsøger at lave et forbrugsoverblik. Netbanken ”ser” på hvor dankortet er anvendt og kategoriserer udgifterne efter forretningstypen.

Den kan ikke kategorisere, hvis man hæver kontant. Der findes også APP til mobilen, der kan hjælpe med overblikket.

Den lidt mere gammeldags er at skrive sine udgifter i et regneark. Det kan også give overblikket, men kræver et løbende arbejde.