Fradrag med grøn profil
Regeringen og forligspartierne blevet enige om at:
- Indføre fradragsret for en række nye grønne ydelser som fx installation af luft til luft-varmepumper og energirådgivning til energiforbedringer.
- Fjerne fradragsretten for ikke grønne ydelser, som fx indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af køkkener og badeværelser.
- Understøtte udbredelsen af velfungerende bredbånd i alle dele af Danmark ved at udvide BoligJobordningen med fradrag for ydelser ifm. tilslutning til bredbånd.
Dvs. at en lang række tiltag ikke længere er en del af ordningen, så kun håndværksydelser med ’grønt sigte’ har fået lov at blive.
Fradraget deles op
Som noget nyt bliver fradraget delt op i 2016 og 2017.
Det er muligt at et samlet årligt fradrag på op til 18.000 kr., hvoraf de 12.000 kr. øremærkes til arbejde med energi- og klimaforbedringer.
De sidste 6.000 kr. kan som hidtil bruges på serviceydelser som fx almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.
Håndværkerfradrag er pr. person
Fradraget er pr. person over 18 år i husstanden. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, som de har lyst – også selvom den ene har betalt hele regningen. Det kræver dog at de har fællesøkonomi.
Ordningen får virkning for arbejde, der udføres fra den 1. januar 2016, og ordningen gælder i hele 2016 og 2017.
Disse ting er nye for 2016 og 2017
- Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse.
- Udskiftning af faste belægninger med permeable (gennemtrængelige) belægninger.
- Installation af ladestik til el-biler i form af kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af el-biler.
- Afmontering af eksisterende brændeovn.
- Tilslutning til bredbånd. Nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer.
- Reparation og forbedring af skorsten.
- Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring inkl. afledt ledningsarbejde.
- Solafskærmning af vinduer og glasdøre.
- Energirådgivning til energiforbedringer.
Se her alle fradrag for 2016 og 2017