På trods af en god økonomi og stor friværdi er det ikke sikkert at du kan låne penge i bank eller kreditforening, hvis din dåbsattest er af ældre end 60 år.

Mange ældre medborgere oplever at de ikke kan låne – selvom de har stor friværdi og god økonomi. Årsagen ligger i at banker og kreditforeninger har en tommelfingerregel om at gældsfaktoren højst må være 2. Dvs. personer over 60 år må have en gæld, der er to gange større end deres årsindtægt. For personer under 60 år er dette tal 3,5.

Selve tankegangen om en tommelfingerregel, der rammer personer som er fyldt 60 år, anser vi for at være gammeldags, da mange jo først går på pension som 65 årige eller senere.

Gæld før pension!

Sådan som regler for folkepensionen er skruet sammen i øjeblikket, så kan det i langt de fleste tilfælde svare sig at betale din gæld før du sparer op til pension. Mere om dette emne her

Hvad kan du gøre?

Det handler om planlægning af din gæld, pension og tredje alder, så du ikke kommer til at stå i en situation, hvor du tror at du kan låne, men bliver ramt at regler og krav fra banker og kreditforeninger.

Det kan naturligvis være svært at spå om fremtiden – hvordan er dit helbred og kan du blive ved at arbejde, så længe du har lyst, og vil arbejdsgiveren beholde dig.

Det er yderst vigtigt at lægge en plan for din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i god tid og sørge for at holde øje om planen med jævne mellemrum – ca. hvert 2-3 år. Mange ting kan jo nå at ændre sig – renten på dine lån, renten på pensionsopsparing, lovgivning, der ændrer sig osv. osv.

Skab overblik over din nuværende situation

Al planlægning starter med dit nuværende udgangspunkt – hvor meget skylder du, hvornår er du færdig med lån, hvor mange har du allerede sat til side til pension.

Det er muligt at få hjælp til at skabe dit udgangspunkt på din nuværende situation hos uvildige økonomiske rådgivere.

Tid til at drømme

Når du har dit grundlag i orden, så skal du give dig tid til at drømme, om hvordan din tilværelse skal se ud, når du ikke længere arbejder. Vil du ud at rejse, flytte til en mindre bolig, have din drømmebil eller hvad skal det være.

Med disse drømme eller tanker om fremtiden, kan der skabes et overblik over det der skal til for at opfylde dine drømme.

Kan du nå det?

Virker dine drømme sammenholdt dit grundlag opnåelige, er der jo kun tilbage at holde fokus på planen og som tidligere skrevet, sørger for at evt. justere planen hvert 2-3 år.