Spørgsmålet kommer naturligt op efter, at vi nu siden 2011 har oplevet et stigende aktiemarked. Der har godt nok været et par udfald på vejen, bl.a. senest da englænderne stemte sig ud af EU, men det har ikke været noget, der for alvor har stoppet aktierne, og p.t. ligger amerikanske aktier omkring deres ”all time high”. Betyder det så, at man som investor nu skal ud af aktier? Det korte svar er nej – ikke endnu i hvert fald. Der er ingen tvivl om, at vi nærmere os tidspunktet for en større aktienedtur, men umiddelbart ligge det ikke i kortene, at nedturen skal komme de første par år. Det globale aktiemarked er dog ikke en homogen størrelse, men i stedet flere delmarkeder der ikke nødvendigvis bevæger sig ens, og man er nødt til at forholde sig til flere forskellige markeder, der er i forskellige faser.

Det amerikanske aktiemarked er toneangivende for verdens aktiemarkeder og derfor af stor betydning for, hvordan aktiestemningen generelt er. Ser vi lidt nærmere på amerikanske aktier, ser vi et aktiemarked, der på trods af betydelige stigninger de seneste år stadig har noget at byde på. På trods af, at væksten i USA umiddelbart ser ud til at være aftagende, så er der en underliggende robust fremgang i økonomien. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jobskabelsen, der på kort sigt svinger en del, på lidt længere sigt viser en robust trend. Den seneste afmatning i den amerikanske vækst skal ikke tilskrives en generel opbremsning i økonomien, men er mere et udtryk for, at mange virksomheder har nedbragt deres lagre. Produktionen har derfor kørt på lidt lavere blus i en periode og ikke bidraget så meget til BNP. Denne lager korrektion ser ud til at være tilendebragt og forventningen er at produktionen og dermed væksten igen kommer tilbage på sporet.

Europa er straks en anden sag. Hvor amerikanerne er ved at få økonomien så meget op i gear, at man nu taler om renteforhøjelser, har Europa stadig langt igen. Den europiske central bank ECB har sænket renten til negativt territorie og har iværksat store opkøbs programmer. Alt sammen for at få gang i økonomien. De lave renter skal sparke gang i det private forbrug og få virksomhederne til at investerer mere. Det store spørgsmål er så, om det lykkes. Jobskabelsen er en af de bedste indikatorer for vækst, og med en jobskabelse på 500.000 pr. kvartal i EU er man på vej i den rigtige retning. Endvidere har EU minus England et betalingsbalance overskud på 3% af BNP. Selv Grækenland har overskud på betalingsbalancen. Det private forbrug er på vej op og bliver bl.a. andet understøttet af, at de private husholdninger i Europa igen er begyndt at låne penge frem for at nedbringe gæld. En årlig BNP vækst forventning på 1 – 2 % point er nok, hvad det kan blive til.

Japan har rigtig mange virkelig gode virksomheder, som bestemt er værd at kigge nærmere på. Men man skal passe på, for den japanske økonomi kører i fuld fart mod katastrofen. Med en statsgæld på 240% af BNP er gælden en bombe, der bare venter på at springe. Godt nok er netto gælden kun 150%, men det var den også for Grækenland, da det gik galt for dem. Skal der være et lille lysglimt i mørket, så er det, at gælden skyldes til japanske borgere og virksomheder. Det betyder, at nationalbanken i princippet bare kan trykke penge til at betale med. Også her er renten i minus og væksten nærmest ikke eksisterende.

Kina, der for få år siden var en super vækstmotor, er kommet godt ned i gear og forventes kun at præsterer vækst rater på i omegnen af 4%. Det er ikke den officielle kinesiske vækst, der oplyses til at være 6%, men der bliver stillet en del spørgsmålstegn ved kinesernes opgørelsesmetoder og umiddelbart virker 4% mere rigtigt. Kinas vækst er drevet af det private forbrug, mens eksporten, som i mange år drev væksten op, nu trækker ned. Internt i Kina er det store gældsspændinger, og især de statsejede virksomheder har enorme mængder af gæld. Køber man aktier i Kina skal man være utroligt selektiv.

Emerging Markets (EM) har lidt under Kinas faldende vækst og manglende efterspørgsel på råvarer. Dette fik valutaerne og indtægter i en lang række EM lande til at falde voldsomt. Specielt faldet i olieprisen har gjort ondt mange steder. Der er dog ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. De faldende valutaer har gjort mange virksomheder i EM mere konkurrencedygtige. Endvidere er prisen på en række råvare igen steget lidt. Disse faktorer gør, at EM aktier igen er interessante.

 

Overordnet set må vi sige, at selv om der er mange udfordringer, så er det bestemt også mange muligheder for fortsat at hente positive afkast på aktier et stykke tid endnu. Nå det er sagt, så skal man ikke forvente høje 2 cifrede afkast. I et miljø hvor obligationer for 13.000 milliarder USD giver negative renter, er der så mange investorer der søger mod aktier, at priserne er kommet godt med. Lige nu vurderes aktierne til stadig at ligge under Fair Value, som er den pris, analysemodellerne siger aktierne bør koste. Man skal dog huske på, at renten er ekstremt lav, og at det øjeblik renten begynder at stige, så vil Fair Value også ændre sig. Lige nu er et afkast på 5% p.a. på aktier godt, når man få 0 eller skal betale for sikre obligationer. Men når renten stiger, vil aktieinvestorerne ikke være tilfredse med 5% p.a.. De vil kræve et større afkast, og det kan give pres på kurserne. Helt afgørende vil være, om investorerne ser glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. Er glasset halvt tomt, så vil aktierne falde ved rentestigninger, hvorimod hvis glasset er halvt fyldt så vil investorerne se mulighederne for indtjening i væksten og fortsat tro på aktiefremgang.