calculatorMange virksomheder klarer deres egen bogføring og opfølgning på økonomien, dog er der en række fordele forbundet med at samarbejde med en virksomhed som Økonomihus.dk.

Selve bogføringen

Vi sikrer dig korrekt bogføring til den aftalte tid. Tillige sikrer vi dig en fast årlig pris, så du ikke får uventede regninger. Derudover sørger vi for aflevering af materialet til din revisor.

Din bank

Ønsker du vi sender materialet til din bank, sørger vi selvfølgelig også for det. Gerne med vores kommentarer. Vi VED, at samarbejdet med banken bliver markant bedre, når virksomheden er åben og nøjagtig med de informationer der afleveres.

Vi har også ”kigge” adgang til virksomhedens netbank. Det betyder at vi hele tiden kan overvåge forholdene med banken. Her ser vi blandt andet på om der er fordele ved at ændre på lån, kassekredit, om dine renter er de rigtige, eller dit kreditforeningslån skal omlægges. Områder du måske ikke er helt tæt på i hverdagen.

Sparringspartner

Efter aftale modtager du balancer på drift og status. Samtidig modtager du vores kommentarer til regnskabet. Det er i forhold til nogle enkelte indekstal og nøgletal, så du let får et overordnet overblik over hvilken retning din virksomhed har. Vi sparrer derfor med dig om udviklingen, så du fortsætter i den rigtige retning.

Hvad koster det?

Du får en fast pris, inden vi går i gang. Prisen er baseret på antal bilag og hvor tit du ønsker opfølgning fra vores side.

Hvem er vi?

Hos Økonomihus.dk rådgiver vi private og erhvervskunder. Vi besidder en bred økonomisk baggrund. Ring og lad os få en uforpligtende snak om dine muligheder hos os.