Afdragsfriheden ophører løbende nu for dig, hvis du var en af de første, som benyttede den. Det skal du være opmærksom på, som boligejer. Sørg for, at du ikke kommer i klemme.  Bankerne og realkreditinstitutterne forudsiger for tiden, at op mod 100.000 boligejere kan komme i klemme fordi, at deres gæld til realkreditten er mere end 80% af husets værdi. Dermed kan man ikke bare få fornyet sin afdragsfrihed, men skal afvikle lånet over 20 år.

Hvem bliver ramt og hvorfor?

Hvis du er teknisk insolvent rammer det din økonomi på en eller anden måde. Du er teknisk insolvent, når dine samlede lån i boligen overstiger værdien på boligen. Hvis dit realkreditlån fylder mere end 80% af boligens nuværende værdi, vil du ikke kunne få en fornyet afdragsfri periode på lånet. Kun måske for den del, som ligger inden for de 80%. Hvis du ikke har afdraget dit boliglånet helt endnu grundet de stigende renter i bankerne skal du også fortsat betale til dette lån samtidigt med den stigende ydelse på realkreditlånet. Det kan også betyde for dig, at hvis du har en prioritetskonto i banken vil de have afvikling på den for de har pludselig ikke værdi for deres udlån. Skal du afvikle på begge lån bliver det ekstremt dyrt, når du har været vant til afdragsfrihed på to lån.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du i dag har et F1 lån, som er et lån med den 1 årige variable renter giver du i dag ca. 0,50% + bidrag. Så samlet giver du i dag omkring 1,15%. Det er en årlig udgift før skat på kr. 11.500,00 pr. lånt million og kr. 7.705,00 efter skat ved en skatteværdi af dine renteudgifter på 33%. Når du så skal til at afdrage på lånet og over 20 år bliver din udgift før skat kr. 56.041,00 pr. år og efter skat kr. 52.246,00. Det er en stigning på kr. 44.541,00 om året svarende til ca. kr. 3.700,00 om måneden. Det er mange penge at finde. Samtidigt med fortsat dit boliglån eller hvis du bliver mødt med krav om afvikling af din prioritetskonto.

Regeringen er på sagen

Regering er draget ind i sagen af realkreditinstitutterne grundet sagens alvor. Regeringen har endnu ikke taget beslutning ind i sagen. Realkreditinstitutterne har foreslået, at de må yde lån over 80% af ejendommens værdi mod, at der afvikles på den del, som ligger ud over de 80%. Dette ses dog ikke af alle som en løsning. Det kan svække sikkerheden omkring det danske realkreditmarked og påfører realkreditinstitutterne yderligere omkostninger, da de skal hensætte yderligere kapital til afdækning af den øgede risiko for dem.

Det er yderst uoverskueligt og der skal tages fat

Det er yderst vigtigt, at du får taget fat i egen situationen nu, så du ikke bringer dig selv for tæt på deadline, hvor der skal tages en beslutning eller afdragene på realkreditlånet starter. Yderligere skal du også her tænke på, at banken har både interesse i realkreditdelen og i banken. Desværre er det allerede set, at de foreslår løsninger, som ikke altid er holdbare for din økonomi. Derfor er det en kompleks og uoverskuelig situation for mange, hvor det kunne anbefales at benytte en uvildig rådgiver.