Forskudsopgørelsen lander snart i din skattemappe. Den er det samme som et budget for din skat i det kommende år. Derfor bør tallene tjekkes og rettes til, så du får betalt den rigtige skat og ikke har en opsparing hos SKAT eller ender med et underskud.

Tallene på forskudsopgørelsen bliver automatisk dannet. Derfor kan de være behæftet med fejl. Tallene som ligger til grund for den nye forskudsopgørelse er dine skatte tal fra 2013. Derfor er sandsynligheden for fejl af forskellig karakter ret stor.

Følgende tal bør kontrolleres

Indkomst

Din lønindkomst kan have ændret sig i gennem årene. SKAT foretager kun en indeksregulering af dine tal.

Renteindtægter/-udgifter

Husk også at tjekke dine renteudgifter. Specielt hvis du har variabelt forrentet lån, da dette har været en del faldende siden 2012. Også hvis du har fået lagt lån om. Ligeledes skal du tjekke dine renteindtægter, hvis du har obligationer eller kontakter stående.

Befordring

Husk ændringerne hvis du har skiftet arbejdet eller ikke har haft dit befordringsfradrag i så mange år. Så skal det tastes ind igen og husk at få det med igen på din årsopgørelse. Der findes en beregnet på SKAT´s hjemmeside.

Yderligere skal du tjekke Bidrag til A-kassen, fagforening, børnebidrag, ejendomsværdiskat og aktieindkomster

Uoverskueligt?

Løbende at tage sig tid og overblik ind i ens privatøkonomi er for mange svært. Privatøkonomi er ikke blevet mindre kompleks igennem årene. Derfor kunne det overvejes, at tage en uvildig rådgiver med på råd. Den uvildige rådgiver kan foretage den løbende overvågning af økonomien, så den hele tiden bliver holdt ajour.