calculatorSå skal vi til det igen. Hvor meget skal du betale i skat i 2018? Det glemmer mange virksomheds ejere at få kigget på. Det gør det bare ikke mindre vigtigt, at du i løbet af året betaler den korrekte skat.

Du bør tjekke tallene og rette dem til, så du får betalt den rigtige skat og ikke har en opsparing hos SKAT eller ender med et underskud.

Tallene for skatten i det kommende år bliver automatisk dannet. Derfor kan de være behæftet med fejl. Tallene som ligger til grund for de nye forskudsopgørelse er dine skattetal fra 2016. Derfor er sandsynligheden for fejl af forskellig karakter ret stor.

Vi anbefaler at du kigger nærmere på:

Privatforbrug (gælder kun ved enkeltmandsvirksomheder)

Dit privatforbrug kan have ændret sig siden 2016 og SKAT foretager kun en indeksregulering af dit privatforbrug. Derfor kan du komme til at betale en skat som enten er for lille eller alt for stor.

Pensionsindbetalinger

Der er også nu på denne tid af året, at du skal tjekke, hvor meget du har taget ud i privatforbrug, hvor meget har din virksomhed tjent og kan du med fordel sætte penge over på din pensionsopsparing. Det er for sent, når du begynder på bogføringen af de sidste dele af dit regnskab for 2017 i starten af 2018. Derfor bør du bogføre op til dato og sikre dig, hvordan tallene ser ud og dermed om du kan sætte penge over på pensionsopsparingen.

 

Budgetteringen for det kommende år

Det er også tiden nu, hvor du skal kigge på, hvad der forventes i det kommende år i din virksomhed. Hvad bliver udviklingen i omsætningen, omkostningerne for det kommende år. Er der nogen planer for større investeringer, som dels koster penge ved anskaffelsen og som så også giver større afskrivninger fremover. Hvad bliver virksomhedens nye overskud så under forudsætning af de påtænkte planer. Dette danner hele grundlaget for, at du får ramt de korrekte skattebetalinger. Det er årsagen til, at din virksomhed løbende har penge til at betale de løbende skatter, så du ikke betaler hverken for meget eller for lidt. Det er vigtigt, at du har den korrekt mængde penge i virksomheden i stedet for at aflevere for meget til skat. Cash is King lærte mange under finanskrisen. Det gælder stadig.