Jul og nytår er vel overstået. Et nyt år står for døren

Vi ser frem til året 2017, hvor vi forventer at vi kan hjælpe og rådgive stadig flere med økonomisk overblik, lavere priser på banklån, bedre vilkår ved omlægning af lån, større viden/overblik om pension. Kort sagt vi håber at kunne gøre en forskel for dem, som vi hjælper og rådgiver.

Hvad skal du være opmærksom på i 2017

Her er en række ting, du bør være opmærksom på, når du tænker på din økonomi.

Årsoversigt fra bank og kreditforening

Årsoversigterne leveres som regel i e-boks eller i din netbank. Oversigterne kommer fra bank, kreditforening og pensionsselskab.

Du bør mindst en gang om året gennemgå din økonomi – eller i hvert fald gennemlæse de oplysninger, som du modtager. Passer det med det du har aftalt med din bank og kreditforening?

Årsopgørelsen fra Skat

I marts kan du se din årsopgørelse. Den bør du også tjekke.

Har du haft befordringsfradrag der ikke er kommet på din årsopgørelse. Har du et håndværkerfradrag, der skal på årsopgørelsen? Har du betalt børnepenge, der skal trækkes fra?

Her gælder det også om at kigge godt efter om alt ser rigtigt ud.

Du bør løbende tjekke dette

Får du nyt job, anden løn, rentetilpasset dit kreditforeningslån, skal du ændre din forskudsopgørelse. Det kan du faktisk gøre hele året, så din skat passer og du ikke får restskat.

Køber du større ting, såsom bil og låner til det, får du flere renteudgifter, som du kan have på din forskudsopgørelse.

Ændring af forskudsopgørelse kan godt drille lidt, så husk at være omhyggelig med dem.

Hvis renten ændrer sig, kan du få en fordel ved at ændre dit kreditforeningslån. Vil du lave det om til fast rente eller variabel rente, kortere løbetid – Ja, der er mange muligheder.

Hvis du ikke ændrer i sin forskudsopgørelse i løbet af året, kan konsekvensen blive en efterskat eller en tilbagebetaling fra Skat.