Mange danskere indbetaler mere på deres pensionsordninger end de grænser, som giver det fordelagtige fradrag i skatten. Tjek dine indbetalinger eller få hjælp til det.

SKAT har foretaget en søgning, som viser at omkring 63.000 danskere i 2012 indbetalte mere på deres kapitalpensioner og/eller ratepensioner end de fik fradrag for i indkomsten. Dermed risikerer du at gå glip af en stor del af idéen bag opsparingen til pensionen. Det er netop skattefordelen som er en af de større fordele ved at spare op til pension.

Indskud på kapitalpension

Yderligere ser vi også fortsat nogen som sætter ind på deres kapitalpension i år. De tror fortsat, at de får fradrag for indskuddet i skatten. Dette er ikke længere tilfældet, så indbetalingerne skal stoppes nu og føres over på enten en aldersopsparing eller en ratepension. Dette afhænger helt af, hvor stor en indkomst, at du har.

Indbetaling til kapitalpension gav i 2012 et fradrag for op til kr. 46.000,00 i bundskatten. Fra og med i år er kapitalpensionerne ændret til de såkaldte aldersopsparinger, som ikke giver fradrag ved indbetaling, men så heller ikke beskattes ved udbetaling. Yderligere giver aldersopsparingen heller ikke modregning i pensionstillægget, så den nye ordning er fortsat et fornuftigt alternativ til pensionsopsparing.

Kan du rette dine indskud

Hvis du konstaterer, at du har fået skudt for meget ind på dine pensioner og ikke får fradrag for det, kan det rettes. Så du behøves ikke blive snydt for dit fradrag. Du skal dog selv sørge for at få rettet fejlen. Du kan nemlig gå en del år tilbage hos SKAT hvis fejlen har stået på igennem nogen år. Ifølge §21A i pensionsbeskatningsloven skal du udfylde en blanket som du finder hos SKAT. Dermed kan du fordele pengene anderledes imellem din pensionsopsparinger.