Dine pensionsordninger består af mere end den opsparing der er til din alderdom. Der er også en del forsikringer med i ordningerne.

Hvornår har du brug for dine forsikringer på dine pensionsordninger?

Hvis din indtægt forsvinder

COLOURBOX19919151Tænk tanken. Du bliver syg, mister din evne til at arbejde. Hvad sker der med familiens indtægter. Har I råd til at blive boende i jeres bolig? Får I nogle andre behov når, hvis livet ændres radikalt?

Det er ikke på dette tidspunkt, at man har det største overskud til andre større ændringer i sit liv. Der er sket nok allerede. Og på dette tidspunkt er det for sent at tegne forsikringen. Derfor er det vigtigt, at du får tjek på lige netop, hvordan vil jeres situation blive, hvis uheldet er ude?

Du mister dit liv

En livsforsikring bliver udbetalt, hvis du dør inden en given alder – typisk 67 år. Den bliver udbetalt uanset hvordan du dør. Den må ikke forveksles med en ulykkesforsikring.

Man kan selv bestemme hvem der skal modtage udbetalingen. I de fleste tilfælde går den til ”nærmeste pårørende” som kan være ægtefællen.

Du får en kritisk sygdom

Fra den ene dag til den anden kan vores liv ændres. En diagnose på en kritisk sygdom rammer os hårdt. Har vi så overskud til at gennemskue vores økonomi på dette tidspunkt?

Man kan desværre ikke forsikre sig mod at få en kritisk sygdom. Man kan derimod forsikre sig, så man får udbetalt en sum, hvis man får konstateret en kritisk sygdom.

Forsikringen er god i den forstand, at den kommer til udbetaling, såfremt det ER en kritisk sygdom man har fået diagnosticeret. Pengene kommer inden for et par uger. Der er altid tale om et éngangsbeløb.