Er du tæt på din folkepension, er du en af dem, der kan få den fra du fylder 65 år. De yngre ved ikke helt hvornår de kan modtage pensionen.

Vi lever længere og længere

I 2006 besluttede folketinget, at folkepensionsalderen skal sættes efter den gennemsnitlige levealder. Det betyder, at den gennemsnitlige dansker skal have folkepension 14,5 år.

Så jo højere vores levealder bliver, jo højere bliver pensionsalderen.

Og nu ønsker nogle politikere at sætte den yderligere op med et ½ år.

Er du født i 1963, kan du med dagens regler, få folkepension når du er 68 år. Du har altså 15 år tilbage på arbejdsmarkedet.

Din pension

For mange er det sikkert ok at fortsætte med arbejdet til de er 68 – 69 eller 70 år gamle. For mange andre kan der være tale om nedslidning, en ægtefælle der er ældre og gået på pension eller andre områder.

Derfor skal snakken om pensionsopsparing starte et andet sted, end den gør i dag.

Fakta er, at vil du gå tidligere på pension, skal du selv finansiere det.

Er du født i 1963 og vil på pension når du er 65 år, mangler du folkepensionen de første år. Det kan være du har efterløn. Men den fader mere og mere ud.

De 3 år du ikke får din folkepension må du klare dig selv.

Eksempel

Du er født i 1963. Pension som 65 årig. Mangler ca. 70.000 kr. udbetalt fra folkepension og ATP. Der skal altså spares 210.000 op. Der er 12 år til du fylder. Du skal spare ca. 1.500 kr. op pr. måned de næste 12 år.

Og så er der 3 år mindre til opsparing på din almindelige pension. Det skal også med i overvejelserne.

Konklusion

Så jo tidligere du kommer i gang med din vurdering af, hvornår du vil gå på pension, jo større mulighed har du for at få sparet op, så dine ønsker kan gå i opfyldelse.