Rigtigt mange går med overvejelser om, hvorvidt de har sparet nok op til pensionen. Det er en stort set umulig opgave for mange af os at beregne, hvordan økonomien ser ud, når vi bliver pensionister.

Der skal tages højde for rigtigt mange ting. Det er arbejdsmarkedspensioner, offentlige pensioner, samspilsproblematikken, skat af pensionsudbetalingerne samt hvad har vi af udgifter på dette tidspunkt. Det er en del af de hårde facts, så er der alle de bløde værdier med hensyn til om vil du beholde huset, flytte i lejlighed, hvornår vil du gerne stoppe med at arbejde, skal bilen skiftes, vil I gerne rejse mere end I plejer. Det er bare nogen af overvejelser og der er helt sikkert mange flere.

Uagtet hvad man ønsker af sin pensionstilværelse er det vigtigt at vide om der er spares nok op. Svaret på dette kræver, at en del af de før nævnte spørgsmål bliver besvaret, så du kan foretage den opsparing, som netop du har brug for til dine drømme.

Når du har besluttet dig for nogen af de bløde spørgsmål skal det besluttes, hvordan opsparingen skal foretages. Det er igen en videnskab for mange at finde rundt i de mange ordninger, som der tilbydes i bankerne, forsikringsselskaberne. Alle med meget velmenende råd, dog har de for øje, at de gerne vil sælge dig noget. Det er her, at du skal stoppe op og undersøge om det de tilbyder dig rent faktisk er det bedste for dig.

 

Guide til netop dette formål

www.raadtilpenge.dk har udarbejdet en guide til formålet. Der kan du læse meget omkring deres råd til pensionsopsparing, hvorfor pension er vigtigt. Det samme gælder, at du kan hente mange informationer på www.pensionsinfo.dk eller regne din pensions på www.borger.dk. Det er dog kendetegnende for de tre hjemmesider, at de ikke samler et overblik for dig. Du skal selv kunne overskue, at kigge først på efterløn, så beregne din folkepension og folkepensionstillæg. De giver dig ikke råd omkring, hvordan ser din skat ud ved de forskellige forslag. Det er som regel nogen gennemsnitlige betragtninger, som ikke er sikkert helt passer på din økonomi. Yderligere kan siderne slet ikke guide til igennem junglen omkring, hvilken korrekt måde skal lige netop dine pensioner udbetales på. Samt sætte din udgifter ind i et budget. Så du vil ikke komme til at side med et samlet overblik over din økonomi som pensionist.

Dette overblik kan skabes i det system www.økonomihus.dk har udviklet, hvor det kan simulere din økonomi som pensionist i et samlet billede. Yderligere kan der regnes på forskellige løsninger af din økonomi.

 

Har du pension i forvejen

De første undersøgelser du bør gøre dig er at tjekke, hvad du har af pensioner i forvejen. Dette kan du se på www.pensionsinfo.dk. Her får du et overblik over om du har pensioner fra gamle ansættelsesforhold, nuværende ansættelse samt eventuelle ordninger i banken.

De ordninger du har i forvejen har oplysningerne på www.pensionsinfo.dk et bud på, hvor meget giver dig som pensionist. De ordninger, som du indbetaler på i dag er beregnet på pensionstidspunktet under forudsætning for, at du fortsætter de samme indbetalinger som i dag. Husk derfor, at du får ajourført dine beregninger, hvis du skifter job og får en anden ordning det nye sted. Undersøg også altid om nogen af dine ordninger ikke kan samles, det vil spare dig for omkostninger.

 

Du kan også på pensionsselskabets egen hjemmeside tjekke, hvad din ordning vil give udbetalt som pensionist. Husk en ordning består af to ting. En opsparing og en forsikringsdel. Desto større forpligtelser du har som ung desto vigtigere er det, at du er forsikret korrekt og efterhånden som du bliver ældre bliver opsparingsdelen vigtigere og vigtigere.

Et godt råd til de unge er derfor, at du bør være dækket på død næsten modsvarende til din samlede gæld, invaliditet bør dækkes så meget af din løn som muligt, hav godt med dækning på kritisk sygdom. Sørg for at få afviklet på gælden i stedet for at spare yderligere op på pension. Dette er ofte et rigtigt godt råd. Det afhænger dog helt af størrelsen på din indkomst, så det bør du undersøge. Det hurtige råd er, at er du under topskat bør du hellere afvikle gæld en spare yderligere op på pension og omvendt, hvis du er i topskat.

Det sidste råd er får din dækninger på forsikringsdelen tjekket. De fleste arbejdsgiverordninger er placeret i en såkaldt ”standard” ordning.

 

Hvordan bør du spare ekstra op til pension?

Når du har fået styr på forsikringsdækningen samt tilbagebetalt det meste af din dyreste gæld. Det er det meste af din gæld udover realkreditlånet. Yderligere bør du som nævnt også kigge på ekstra opsparing, hvis du ligger i topskat. Så kan du kigge på mulighederne for at indbetale ekstra på selve opsparingsdelen.

Hvis du har en eksisterende ordning, kan det være en fordel blot at indbetale yderligere på denne. Der er som regel nogle ”grundomkostninger” på den ordning, som du allerede betaler i forvejen. Ordningen via arbejdsgiver er ofte en kollektiv ordning. Derfor er der ofte indhentet tilbud hos flere pensionsselskaber, og dermed givet bedre betingelser på store ordninger til mange medarbejdere, end hvis du selv indhenter tilbud fra et pensionsselskab. Ydereliger af den årsag at en ordning giver bedre overblik end flere ordninger.

Dog kan det være en idé, hvis du vil spare meget op og har bare lidt interesse for at investere kan det være bedre at have opsparingen som et depot, hvor du selv kan administrere ordningen. Det gøre i din bank eller hos en online bank. Dog kun med større ordninger eller hvis du er meget selvkørende og får det holdt vedlige.

Hvilken ordning bør du spare ekstra op på?

Når du har besluttet at indbetale ekstra på pension og har vished for, at det kan svare sig, så skal det besluttes hvilken type pension, at det skal gøres på. Der findes tre grundlæggende typer:

Aldersopsparing – den nye ordning efter kapitalpensionen. Et væsentligt forbedret produkt i forhold til end kapitalpensionen. Der er ikke fradrag for indbetalingen, men heller ikke skat af udbetalingerne. Kapitalpensionen gav et fradrag på ca. 38 pct., dog skulle der betales 40 pct. ved udbetalingen.

Aldersopsparing har en fordel i modsætning til livrente og ratepension så påvirker den ikke dit folkepensionstillæg. Derfor er den for personer som ikke betaler topskat og som har en pensionsordning i forvejen. Husk dog afvikling af den dyre gæld er vigtigere fortsat end opsparing til aldersopsparingen. Yderligere er ordningen rigtig god for dem under topskat, som ikke har en ordning i forvejen.

Ratepension/ophørende livrente). De udbetales over f.eks. 10, 15 eller 20 år. Ordningen vil gå til dine efterladte, hvis du dør inden den når at blive fuldt udbetalt. Den bliver udbetalt til de efterladte, efter at der er trukket en afgift på 40 pct. Indbetalingerne giver fradrag i indkomstskatten og dermed helt op til topskatten. Der er der en begrænsning på kr. 52.400,00 i 2016, som er maksimale, at du må indskyde. Ratepensionen vil altid kunne ændres til en livrente ved pensionering, men ikke omvendt. En overvejelse der skal foretages inden du starter udbetaling af ratepensionen eller går på pension. Dette betyder, at hvis du indbetaler på en ratepension og i årene inden du bliver pensionist føler, at helbredet er bedre end gennemsnittet, så kan du udnytte det ved at ændre den til en livrente. Derfor er en god anbefaling også, at du altid først indbetaler på ratepensionen, og skulle du så have yderligere behov indbetalinger (mere end de kr. 52.400,00) kan du fortsætte på livrente eller aldersopsparing.

Du kan kun få fradrag, som nævnt, for kr. 52.400,00 i 2016. Pas derfor på, hvis du både skyder ind på en ratepension via arbejdsgiver og tegner en i banken. Du får ikke fradrag begge steder. Derfor vil din skat blive tilpasset så du ikke får fradrag for for meget indskudt. Det vil fremgå af din årsopgørelse og kan ikke ses andre steder.

Livrente. Den bliver udbetalt ved pensionering og så længe du lever. Der indgår altså et forsikringselement/et væddemål, da personer, der lever længere end gennemsnittet får mere udbetalt end dem, der dør tidligt. Det er et af de bedste væddemål, som du kan indgå, da du ikke kan ærgre dig over det, hvis du taber. Der kan tegnes ekstra dækning, som sikrer en udbetaling til de efterladte i en garantiperiode.

Indbetalinger på ordningen giver fradrag i indkomstskatten og dermed helt op til topskatten. Der er ingen problemer med at indbetale store beløb om året. Hvis ordningen er via din arbejdsgiver kan du indbetale alt det du vil bare det kan indeholdes i din løn. Har du råd, behov kan du derfor reducere din topskat helt væk med denne ordning. Ordningen er egnet til at benytte, når du har brugt dit fradrag på ratepensionen og så sætte yderligere ind på en livrente. Det gør de fleste selskaber også i den rækkefølge.

 

Hvad skal du gøre?

Vær opmærksom på, at det er en fordel først at indsætte maksimum på ratepensionen og så indsætte på livrenten. Hvis du ikke betaler topskat er aldersopsparingen den korrekte og du har afviklet din dyreste gæld. Pension er for mange ikke det sjoveste at bruge sin tid på i den travle hverdag. Dog kan nogle få timers investering i det betyde, at du får bedre råd til at gå på pension eller får en sjovere tilværelse som pensionist. Få det nu gjort.