Investering i investeringsforeningerHvilken investeringsforening skal du vælge? Er det for dyrt med investeringsforeningerne? Der er mange spørgsmål, som skal overvejes, når pengene skal yngle.

Du skal først og fremmest få foretaget en vurdering af den risiko, du er villig til at tage og hvor lang tid skal pengene være placeret. Afdelingerne investerer i mange forskellige aktier eller obligationer. Så mulighederne for afkast og risikoen er varierende.

Din bank rådgiver som udgangspunkt kun om de investeringsforeninger, hvor banken modtager provision, hvilket er vigtigt at overveje inden endelig beslutning om placering.

Investeringsforeningerne betaler provision til bankerne

Det er endda meget forskelligt hvor meget provisionen er i de forskellige afdelinger.

Et er sikkert – det er dig der betaler omkostningerne til investeringsforeningen, så de kan betale pengene videre til bankerne i form af provision. Det sker uanset om investeringsforeningen har givet overskud eller ej.

Hvor store er omkostningerne ?

Omkostningerne ligger mellem 0,5 % for de billigste til knap 3% for de dyreste – hvert år. Så det kan blive til mange penge, hvis du har investeringsbeviserne i mange år.

Udover betaler du også kurtage når investeringsforeningerne handler værdipapirer. Det er omkostninger, som bør forhandles og kan variere meget fra sted til sted.

Hvad er fordelen ved investeringsforeninger

Du får en god spredning af din investering. Når du invester i en afdeling, f.eks. danske aktier, sørger afdelingen for der bliver investeret i mange forskellige aktier.

De køber og sælger også løbende, så der er god balance i afdelingens investeringer mellem aktierne.

Forvirret – hvad gør jeg nu?

Her kan en uvildig rådgiver være løsningen. Her er ingen aftaler med investeringsforeninger, så her får man rene ord for pengene når der skal investeres. Du får også gennemgået, hvilken risiko du er til.