Mange investerer deres opsparing i investeringsforeningerne. Koster det penge at investere på den måde og hvad får man for pengene?

Over 800.000 danskere ejer investeringsbeviser i en investeringsforening. Der er ca. 30 forskellige investeringsforeninger i Danmark og de har tilsammen 450 forskellige afdelinger at investere i. Så der er nok at vælge imellem.

Hvad skal jeg vælge af investeringsforening

Først og fremmest er det vigtigt at foretage en vurdering af den risiko, du er villig til at tage. Afdelingerne investerer i mange slags aktier eller obligationer. Så muligheden for afkast er forskellig og risikoen er meget forskellig.

Selv om risikovurderingen er på plads, er det ikke let at vælge blandt 450 afdelinger.

Går du ind i din bank og får rådgivning om investeringsbeviser, rådgiver de ofte kun om de investeringsforeninger, hvor banken modtager provision.

Betaler investeringsforeningerne provision til bankerne ?

Ja det gør de i høj grad. Det er endda meget forskelligt hvor meget provisionen er i de forskellige afdelinger.

Et er sikkert – det er dig der betaler omkostningerne til investeringsforeningen, så de kan betale pengene videre til bankerne i form af provision. Det sker uanset om investeringsforeningen har givet overskud eller ej.

Der er ikke mange af de 800.000 danskere, der ved hvor meget de betaler, da det er uoverskueligt.

Ved du hvor meget du betaler?

Hvor store er omkostningerne ?

Omkostningerne ligger mellem 0,5 % for de billigste til knap 3% for de dyreste. Så det kan blive til mange penge, hvis man har investeringsbeviserne i mange år. Det er nemlig hvert år omkostningen er der.

Har du 100.000 kr. i investeringsbeviser og provisionen er 2 %, betyder det, at det koster dig 2.000 kr. hvert år i omkostninger.

Så selv om der ikke bliver rørt ved investeringen fra bankens side i flere år, modtager de den årlige provision.

Ud over disse omkostninger betaler du også kurtage når investeringsforeningerne handler værdipapirer.

Hvad er fordelen ved investeringsforeninger

Du får en god spredning af din investering, når du invester i en afdeling, f.eks. danske aktier, sørger afdelingen for der bliver investeret i mange forskellige aktier og dermed spreder risikoen.

De køber og sælger også løbende, så der er god balance i afdelingens investeringer mellem aktierne.

Forvirret – hvad gør jeg nu?

Her kan en uvildig rådgiver være løsningen. Her er ingen aftaler med investeringsforeninger, så her får man rene ord for pengene når der skal investeres. Her vil du også få gennemgået hvilken risiko du er til.