Pensionister på en bænk

Hver måned bliver der trukket et beløb på din lønseddel til pension, men hvor bliver pengene af og hvordan bliver de brugt?

ATP

Både arbejdsgiver og lønmodtager skal betale hver måned. Beløbet er lovbestemt og udgør kun en mindre del af din kommende økonomi som pensionist. For en mand på 46 år vil der blive udbetalt ca. 18.000 kr. livsvarigt før skat.

Arbejdsmarkedspension

Hvis du er dækket af en overenskomst, har du som regel en aftalt indbetaling til pension via din arbejdsgiver. Både du og arbejdsgiver indbetaler og bidraget bliver fastsat i overenskomsten og løbende reguleret i forbindelse med forhandlinger af overenskomsten.

Alle dækninger er ens for alle i pensionsordningen og det er som regel ikke muligt at ændre dækningerne.

Placering af din opsparing er også fast og kan heller ikke ændres.

Firmapension

Ofte tilbyder din arbejdsgiver en pensionsordning som en del af din lønpakke. Tit kan du selv vælge hvilken procentsats du vil indbetale.

Dækningerne kan tit vælges højere end tilbudt via ordningen, men du kan også risikere at der er dækninger, som du betaler, selvom du ikke har brug for disse dækninger.

En del får også selv lov til at vælge hvor de vil placere opsparingen, men ofte vil der penge at spare ved at følge arbejdsgiverens valg af pensionsselskab, da de har forhandlet et godt tilbud hjem pga. mange ansatte.

Privat pensionsordning

Som supplement til de ovenfor nævnte pensionsordninger kan du selv oprette pensionsopsparing i bank eller forsikringsselskab.

I banken har du mulighed for at investere i enkelte aktier og obligationer helt efter dit eget hoved. Eller du kan bruge bankens puljeordninger, hvor der investeres bredt i investeringsforeninger, som gør både risikoen og prisen for investering mindre.

Forsikringsselskaber tilbyder som oftest to slags placeringer: Passiv pulje og aktiv pulje.

I den passive foretager du fra start en sammensætning af puljer og her sker evt. ændringer på foranledning af forsikringsselskabet. Hvis du vælger den aktive har du løbende mulighed for at til- og fravælge puljer – altså du skal være aktiv.

Dækning ved dødsfald

Der er findes intet facit på hvordan du skal være dækket, hvis du dør, men der er et par tommelfinger-regler du kan anvende, hvis du er i tvivl.

Har du gæld alene, så skal livsforsikringen kunne dække lånet. Har du gæld sammen med andre, kan det være en god ide at i hvert fald halvdelen skal kunne dækkes eller dække din manglende nettoløn i de næste 5 år.

Tab af erhvervsevne

Pas på!! Mange tror fejlagtigt at de er dækket ved en ulykkesforsikring, hvis de mister evnen til at arbejde, men det er ikke rigtigt. En ulykkesforsikring dækker kun et engangsbeløb i forbindelse med ulykkestilfælde.

Og hvis du mister evnen til at arbejde, så har du brug for en løbende ydelse til at dække din manglende lønudbetaling.

Forsikring af tab af erhvervsevne kan tegnes op til 80% af din nuværende løn.

Kritisk sygdom

Et engangsbeløb, der kan udbetales, hvis du diagnosticeres med en kritisk sygdom. Beløbet kan svinge meget i de forskellige ordninger, men vi anbefaler en dækning på omkring 400-500.000 kr.

Pensionsudbetaling

Uha.. den er svær at give en fingerpeg om!

Hvis du vil bevare din nuværende levestandard, når du går på pension, så skal din løbende udbetaling ca. -udgøre mellem 60-80% af din nuværende løn, men dette kan naturligvis afhænge, hvor mange forpligtelser, du stadig har som pensionist. Er dit hus betalt ud, hvor meget skal du rejse, skal du finde en anden bolig?

Husk at det er vigtigt at få planlagt udbetaling af løbende ordninger i god tid, så de passer med dine udgifter. Skal de udbetales over 10 eller 15 år og hvilken indvirkning får det på din folkepension?

 

Pension og forsikring er ikke svært, måske kun lidt tungt og der er mange spørgsmål, som skal besvares inden du fat på dit overblik over din pension.