forskudsopgørelseHvert år i januar sender bankerne og kreditforeningerne en årsoversigt til deres kunder. På oversigten kan du se alt have du har på dine konti. Du kan også se rentesatserne og gebyrerne.

e-boks

Stort set alle modtager iu dag deres post fra bankerne elektronisk. Undersøgelser viser, at der desværre er en del der aldrig får åbnet deres post.

Og det er en skam. For netop oplysninger om rentesatserne er værd at dykke ned i. Ved du f.eks. hvad rentesatsen er på dine lån i banken? Eller renten på lån i andre selskaber?

Hvad kan jeg bruge oplysningerne til?

Med årsoversigten i hånden, er det natuligt at ”shoppe” lidt rundt og se hvad bankerne kan tilbyde. Der kan nemlig være mange penge at spare.

Kan jeg spare penge?

Har du et lån på 150.000 kroner som du betaler 9% i rente på og som du betaler 900 kr. på hver måned, kan du ved at få en rentesats på 6% spare ca. 100.000 kroner over hele lånets løbetid.

Tænk på hvad du bruger af tid på at tjekke tilbudsaviser, benzinpriser mv. Og det gør mange løbende over hele året.

Her skal du blot en gang om året være rigtig opmærksom på dine muligheder.

For det er realistisk med billigere renter. Mange banker er interesseret i nye kunder, derfor kan det tit lade sig gøre at spare mange penge.

Hvad gør jeg?

Du kan forhandle med din egen og andre banker. Du skal finde lidt oplysninger frem til de nye banker du vil prøve. Det er oplysninger fra Skat, lønsedler, budget mv. Alt sammen oplysninger du nok har liggende elektronisk. Sig gerne i din egen bank, du er ude at prøve mulighederne, men gerne vil have dem med på banen med et tilbud.

God jagt på billigere renter på dine lån.