COLOURBOX4720295_2Vi får et gennemgående spørgsmål fra mange af vores kunder:

Kan det svare sig at spare op til pension eller er der andre og bedre muligheder?

Tak for spørgsmålet!

Det er netop dette og meget andet vi kan svare på. Med hjælp af vores ”økonomisk overblik” og evt. ”pensionsoverblik” har vi nogle rigtig gode værktøjer til at finde ud hvordan de skal bruge deres penge – på gæld eller pension.

Betal gæld først

Du kan øge din formue på to måder – enten sparer du op eller betaler din gæld.

Særligt hvis du har en indkomst mellem 300-500.000 kr., kan det som hovedregel bedre betale sig at komme af med din gæld i bil, kassekredit eller hus, før du sparer yderligere op på pension.

Dvs. hvis du ikke betaler topskat, kan det tit svare sig, da du jo øger din formue ved at nedbringe din gæld.

Du skal dog være opmærksom på, at har du først indgået en aftale om afvikling af din gæld med bank eller kreditforening, så kan det være svært at stoppe/ændre betalingen igen.

Vores råd er, at du ikke sætter dig hårdere i dit afdrag end du stadig har til den daglige økonomi og uforudsete udgifter.

Et eksempel: Du skylder 150.000 kr. til en rente på 7%, løbetid 10 år.

Hvis du nu i stedet giver 300 kr. mere om måneden i ydelse, så er du færdig med lånet på 8 år!!

Opsparing på pension eller ej?

Nogle gange kan en helt almindelig opsparing eller aldersopsparing anvendes til opsparing til pension, da reglerne for folkepension gør at du ikke bliver modregnet af almindelig opsparing eller aldersopsparing, når du skal bruge pengene som pensionist.

Du bliver trukket i dit folkepensionstillæg, når du har pensionsopsparing eller øvrige løbende indtægter på 68.400 kr. og tillægget bortfalder helt, når indtægten er 317.000 kr.

Tryghed

Det har altid været god latin at spare op til pension og mange af os er via arbejdet med i en form for pensionsordning.

Der er da naturligvis en vis form for tryghed i at der er penge på en pensionsordning, hvor også renterne beskattes lempeligere end almindelig opsparing – men det kan vise sig at være en dårlig forretning pga. modregningsregler i folkepension.

Måske en kombination af begge dele – altså opsparing og nedbringelse af gæld – kan bedst svare sig, så ”spiller” du på flere heste og dit råderum og mulighed for at bestemme selv er større.