Hvordan får jeg mest muligt ud af min pensionsordning og får dem optimeret mest muligt? Det kan koste rigtigt mange penge ikke at få det tjekket igennem. Det har tidligere været fremme i pressen, at rigtigt mange har en del mindre pensioner stående rundt omkring. De bliver langsomt mindre og mindre, da forsikringsselskaber tager årlige gebyrer for at have dem stående.

Dette er en af de ting, som du bør tjekke omkring dine pensionsordninger for, at de bliver optimeret mest muligt. Faktisk kan nogen selskaber have et minimums gebyr årligt på kr. 1.000,00 og din ordning er måske på kr. 25.000,00. Det er årlige omkostninger på 4%, hvis de kun forrenter pensionen med 2% efter omkostninger og skat vil din opsparing langsomt forsvinde.

Kig dine pensioner igennem

Ikke alene omkostningerne kan give dig direkte besparelser ved at få lagt pensionerne sammen. Det vil også give et meget bedre overblik. Så kan det bedre overskues om du har den rigtige opsparing og forsikringsdækninger. Hvis du vil have et samlet overblik over, hvor mange pensioner, at du har stående rundt omkring kan du benytte www.pensionsinfo.dk. Her kan du danne en rapport over alle dine ordninger, hvis dit selskab har tilmeldt sig pensionsinfo.dk. Dog er langt de fleste selskaber med i ordningen.

Gode råd omkring dine pensioner

Mange ting spiller ind på den rigtige pensionsordning og hvordan får du det hele optimeret mest muligt.

  1. Dan dig et overblik over, hvad du ønsker af forsikringsdækninger og opsparing. Hvordan vil du leve som pensionist og hvordan skal du være dækket indtil du bliver pensionist
  2. Dan dig et overblik over nuværende ordninger via www.pensionsinfo.dk
  3. Undersøg mulighederne for samling af dine ordninger. Husk du ikke får flyttet nogen pensioner før du har fået tegnet dine forsikringer igen det nye sted
  4. Tegn helst forsikringerne via arbejdsmarkedspensioner. De er ofte billigst her
  5. Sæt evt. ekstra ind på egne pensionsordninger. Undersøg de samlede grænser for indskud.
  6. Forvalt så vidt muligt selv din pensions investeringer.
  7. Hav overblik over din samlede økonomi, så du træffer de rigtige valg.

Få en gennemgang af dine pensioner

Det kan være en rigtig god idé at få lavet en uvildig persionsgennemgang, så du sikrer at du får det optimale ud af din pension.

Kontakt Økonomihus.dk, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.