For nylig skrev vi om, at det er dyrt at investere i investeringsforeninger. Nu sætter vi tal på.

Et eksempel

Du har en pensionsopsparing på 300.000 kr. i banken. Banken foreslår dig, at de passer dine investeringer.

De investerer beløbet i forskellige investeringsforeninger. For dette modtager de en tegningsprovision + en løbende formidlingsprovision.

Tegningsprovisionen ligger på mellem 0,5% og 3%. Lad os sige banken i dette tilfælde modtager 1% i snit i tegningsprovision. Det er de første 3.000 kr. du betaler.

Nu kommer formidlingsprovisionen. Her modtager banken fra 0% op til ca. 1,5%. Lad os sige banken i snit får 1% i formidlingsprovision hvert år. Det er 3.000 kr. hvert år.

Efter 1% år har du betalt 33.000 kr. for at banken ”plejer” din pension. Det er mere end 10% af din opsparing

Hvem ordner investeringerne? ?

Det er investeringsforeningerne der passer på din investering og finder ud af hvilke obligationer og aktier der skal investeres i. Så de penge du betaler i banken, går altså ikke til det.

Så du betaler også til investeringsforeningen for at investere dine penge.

Hvad koster det i alt?

De samlede omkostninger ryger let op i 2-3% årligt af din opsparing.

2,5% af dine 300.000 kr. = årligt 7.500 kr. Det er 75.000 kr. på 10 år. Det svarer til 25% af den opsparing du kom med.

Er der alternativer?

Ja, der er foreninger der kaldes passive foreninger. Her ligger de samlede omkostninger på a. 0,5%. Bankerne får ingen provisioner. Til gengæld anbefaler de dem så heller ikke til deres kunder.

En passiv investeringsforening invester i et bredt udsnit af aktier og obligationer, men er ikke aktive i plejen og har dermed færre omkostninger. Og så kommer den evindelige diskussion om hvad der er bedt.

De fleste eksperter inden for investering mener, at de passive klarer sig bedst. I udlandet investeres der også i disse foreninger i langt større grad end i Danmark.