Det har været omtalt flere gange, men nu skete det endelig. Renterne er faldet så meget, at 3,5%´s lån med afdrag er lukket for udstedelse. Derfor har de store realkreditinstitutter åbnet for fast rente til 3,00% med afdrag. Det laveste renteniveau nogensinde i Danmark for fastforrentede lån. Derfor er mange boligejere i disse dage ved at blive kontaktet af deres bank omkring muligheden for konvertering.

Skal man så konvertere sit realkreditlån nu ?

Spørger man Kapitalforvalter i Spar Nord Carsten Bay mener han:

 

”Et lån på 3,0 procent i fast rente over 30 år vil jeg betragte som en gave. Det har vi ikke set før. Det må være særdeles attraktivt”

Men ikke alle økonomer er enige i denne betragtning, så derfor skal man se sig for inden en konvertering sættes i gang. Er du ny boligejer og skal have lån er det absolut attraktivt. Dog er sagen ikke lige så enkel, hvis du allerede har et rentetilpasningslån eller fast rente på eks. 5%.

Har du realkreditlån med rentetilpasning eller fast rente på 5%

Kursen på 3,00%´s lånet er p.t. ikke så attraktiv, at en konvertering er oplagt. Sammenlignes 4% fastforrentet med en kurs tæt på 100 og et fastforrentet 3,00% med en kurs på 96 – 97, vil de effektive renter på de to lån være meget tæt på hinanden. Den effektive rente tager hensyn til kurstabet. Dernæst er renter fradragsberettiget, hvilket kurstab ikke er. Dette bør derfor indgå i overvejelserne.

Samtidigt bør det indgå i overvejelserne, at serien af 3,00%´s lån skal have en vis størrelse for ikke at blive for lille. Bliver serien for lille kan indfrielsesvilkårene blive dyre eller væsentligt forringet, da opkøbet af obligationerne kan blive svær, når man vil indfri sit lån.

Størrelsen på ens lån bør også indgå i overvejelserne. Efterhånden er det ofte ikke relevant for lån under kr. 800.000,00, da man også skal betale omkostninger til banken på omkring kr. 15.000,00 (kan man forhandle om eller få hjælp til at forhandle om).

Alternative overvejelser omkring realkreditlånet

Alternativt til 3,00%´s lånet bør man overveje konvertering til 3,50%´s lån uden afdrag. Den effektive rente på dette lån ligger på 3,29% efter skat ved en kurs på 99,50. Dette mod en effektiv rente på 3,00%´s lånet på 3,34% efter skat. Dette bekræfter ovenstående omkring, at de effektive renter ligger meget tæt. Selvom det er et lån uden afdrag kan man vælge at afdrage på lånet efter det første kvartal og på denne måde undgås det, at man kommer med i et lån, hvor serien er for lille.

Få overvågning af dit realkreditlån hos Økonomihus.dk 

Alternativt søg uvildig rådgivning hos os. Det kan give den helt rigtige vinkel på netop dine realkreditlån. Vi kan overvåge dit lån løbende eller det kan indgå i en samarbejdsaftale med os. https://okonomihus.dk/raadgivning-privat/samarbejdsaftale/