Der har tidligere være omtale af 3,50%´s lånet med afdrag og har det også været her længe uden afdrag. Renterne er faldet yderligere, så det er blevet en god mulighed. Det laveste renteniveau nogensinde i Danmark for fastforrentede lån. Derfor er mange boligejere i disse dage ved med at blive kontaktet af deres bank omkring muligheden for konvertering.

I disse dage ligger kursen på  4 % fast rente uden afdrag over kurs 100. Når kursen er over 100, kan realkreditinstitutterne ikke tilbyde denne lånemulighed. Derfor tilbyder de nu 3,50% i fast rente uden afdrag. Kursen er omkring 95,50 – 96,00. Kursen er udtryk for, at hver gang man stifter 100,00 kr. gæld får man kun 95,50 – 96,00 kr. i hånden.

Skal man så konvertere sit lån nu ?

Spørger man Kapitalforvalter i Spar Nord Carsten Bay mener han:

”Et lån på 3,5 procent i fast rente over 30 år vil jeg betragte som en gave. Det har vi ikke set før. Det må være særdeles attraktivt”

Men ikke alle økonomer er enige i denne betragtning, så derfor skal man se sig for inden en konvertering sættes i gang. Er du ny boligejer og skal have lån er det absolut attraktivt. Dog er sagen ikke lige så enkel, hvis du allerede har et rentetilpasningslån eller fast rente på eks. 5%.

Låntager med rentetilpasning og fast rente på 5%

Kursen på 3,50%´s lånet uden afdrag er p.t. attraktiv, at en konvertering er oplagt. Sammenlignes fastforrentede 4%´s med en kurs tæt på 100 og et fastforrentet 3,50% med en kurs på 95 – 96, vil de effektive renter på de to lån være meget tæt på hinanden. Faktisk er den effektive rente på 4%´s lån efter skat 3,60% mod 3,50% på 3,50%´s lånet uden afdrag. Dette forhold gør sig også gældende mod muligheden for 3%´s lånet uden afdrag.

Den effektive rente tager hensyn til kurstabet. Dernæst er renter fradragsberettiget, hvilket kurstab ikke er. Dette bør derfor indgå i overvejelserne.

Totalkredit og Nykredit kunder

Husk også lige at kontakte en uvildig rådgiver, hvis du har lån via Totalkredit eller Nykredit. De har indført tolags-belåningen, hvor en konvertering nu er blevet ekstra kompliceret for husejere med lån via disse kreditforeninger. Det bør nøje overvejes, hvad med gør inden en konvertering igangsættes.

Hvad gør du?

Det løbende at tage sig tid og have overblik ind i privatøkonomien er for mange uoverskueligt og svært. Privatøkonomi er ikke blevet mindre kompleks igennem årene. Derfor anbefales det at have en rådgiver med fra Økonomihus. Den uvildige rådgiver kan foretage den løbende overvågning af økonomien herunder realkreditlånet, så det hele tiden bliver holdt ajour