Forskudsopgørelsen er dit skattebudget for det kommende år og bliver automatisk dannet med tal fra de foregående år, hvis du ikke gør noget.

Fra midten af november kan du se din forskudsopgørelse for 2019 på skat.dk.

Det er ret vigtigt at kigge den igennem og lave rettelser, så forskudsopgørelsen passer med dine faktiske fradrag og indkomst.

Hvis du retter forskudsopgørelsen, retter du også dit skattekort, som helt automatisk sendes til din arbejdsgiver, pensionsudbetaling eller andre, hvor du har fast indkomst.

Det er muligt at rette forskudsopgørelsen i løbet af året, hvis der senere skulle ske ændringer i din økonomi.

 

VORES GODE RÅD:

Når der sker store ændringer i din økonomi, bør du rette din forskudsopgørelse. Du kan nemlig risikere at du få en restskat, hvis du har betalt for lidt i skat i løbet af året.

 

Du kan med fordel rette din forskudsopgørelse, hvis:

* din løn ændrer sig – du får mere eller mindre i løn, kommer på dagpenge, pension eller efterløn.

* du stopper med at arbejde.

* du køber bolig. Du kan trække renteudgifter fra, hvis du har lånt penge til at købe din bolig. Derudover skal du betale ejendomsværdiskat, hvis du har købt en ejerbolig.

* du sælger bolig.

* du bliver gift eller skilt.

* du skal betale ægtefællebidrag eller børnebidrag.

* du bliver selvstændig eller starter virksomhed

* renterne på dine lån er ændret, typisk kan dit flekslån være ændret siden sidste år.

* du skifter job og får længere eller kortere til arbejde.

* du sælger og køber aktier i løbet af året.

 

Du har mulighed for at købe en samarbejdsaftale hos os, hvor vi hjælper med at gennemgå forskudsskatten.