Credit card on a computer keyboard

Tvivlen kan være stor. Velmenende anbefalinger fra venner, familie og lomme filosoffer kan være mange. Bankrådgiverne er ikke enige om deres anbefaling. Økonomerne drøfter deres uenigheder i medierne. Hvad er det rigtige valg, når emnet er kreditforeningslån?

Skal det være et lån med fast eller variabel rente, skal det være med eller uden afdrag? Det kan være meget svært at træffe de rigtige valg.

Variabelt forrentet lån eller et fastforrentet lån?

Der er rigtigt mange penge at spare ved at optage et variabelt forrentet lån – men risikoen er også meget større end ved optagelse af det fastforrentede lån. Det er yderst vigtigt at vælge det lån, der passer til netop din økonomi. Gør op med dig selv om du kan klare evt. store udsving i ydelsen, der kan forekomme ved optagelsen af et variabelt lån. Såfremt økonomien er meget stram – vil anbefalingen være, at du tager et fastforrentet lån – derved er du sikret en fast rente i hele lånets løbetid.

Når du har det fastforrentede lån har du også muligheden for at omlægge det på et senere tidspunkt, når renten er steget. På denne måde kan du indfri dit lån billigere og dermed skære noget af restgælden. Prisen for denne mulighed sammen med den faste rente i hele lånet løbetid er forskellen på renten mellem det variabelt forrentede lån og det fast forrentede.

Er afdragsfrihed på kreditforeningslånene en god idé?

Skal afdragsfriheden benyttes, så du kun betaler renten på kreditforeningslånet igennem de første 10 år eller er det en dårlig idé? Bruges afdragsfriheden fornuftigt, kan der være rigtig mange penge at spare på den lange løbebanen og det vil optimere ens formue en hel del. For det første vil det altid være en rigtig god idé at benytte afdragsfrihed til eksempelvis at få betalt dyrt forrentede lån af inden kreditforeningslånet. Så betal altid dit boliglån ned før du afdrager på dit realkreditlån.

Hvad kan det give, at bruge afdragsfriheden på boliglånet

Har du et boliglån eller et prioritetslån i banken, så få det betalt ud før du afvikler på realkreditlån. Hvis dit boliglån løber i 20 år vil du ved at benytte afdragsfriheden kunne reducere løbetiden på dit boliglån til omkring 7 – 8 år alt efter renten på boliglånet. Derfor ligger der rigtigt meget store besparelser gemt her og er du i færd med at overveje dit realkreditlån og en omlægning af dette, så hav lige det med boliglånet i mængde også. Så får du afviklet boliglånet hurtigere og yderligere kan du reducere din renterisiko, da boliglånet med stor sandsynlighed er med variabel rente.

Brug lidt tid på din økonomi og få en ekstrem høj timeløn