Tvivlen kan være stor.Velmenende anbefalinger fra venner, familie og lomme filosoffer kan være mange. Bankrådgiverne er ikke enige om deres anbefaling. Økonomerne drøfter deres uenigheder i medierne. Hvad er så det rigtige valg, når emnet er kreditforeningslån ?. Der er ikke noget at sige til, at tvivlen kan være stor, når kreditforeningslånet skal optages. Skal det være et lån med fast eller variabel rente, skal det være med afdrag eller skal afdragsfriheden udnyttes til nogle fornuftige ting. Det kan være meget svært at træffe de rigtige valg.

På nuværende tidspunkt drøftes meget det historisk lave renteniveau. Ingen havde troet, at den rente vi har på nuværende tidspunkt var muligt. Havde man lyttet til omgivelsernes anbefalinger for år tilbage havde kreditforeningslånet været lagt om til fast rente. Siden da er renten dog faldet yderligere og det er blevet endnu mere gunstigt at være boligejer med variabel rente.

Skal realkreditlånet være variabelt forrentet eller et fastforrentet?

Der er rigtigt mange penge at spare ved at optage et variabelt forrentet lån – men risikoen er også meget større end ved optagelse af det fastforrentede lån. Det er yderst vigtigt at vælge det lån, der passer til netop din økonomi. Gør op med dig selv om du kan klare de evt. store udsving i ydelsen, der kan forekomme ved optagelsen af et variabelt lån. Såfremt økonomien er meget stram – vil anbefalingen være, at du tager et fastforrentet 3,5 %´s lån – derved er du sikret en fast rente i hele lånets løbetid.

Hvorfor kun have en type Realkreditlån?

I nogle situationer kan det også være en god idé at optage 2 forskellige lån. Dette er meget ofte en overset mulighed. Det kan med lån af en vis størrelse være en fordel at optage både et fastforrentet lån samt et variabelt forrentet lån. Omkostningerne ved dette er en anelse højere. Dog opnår du en bedre risiko fordeling i netop din økonomi. Reelt set udnytter man en mulighed for at få en rigtig god kombination af de to lånetyper. Skulle renten stige vil det gøre det variable lån dyrere i ydelse. Det fastforrentede lån vil stadigvæk have samme ydelse – Dog vil lånets kursværdi være mindre, da kursen er blevet lavere på grund af rentestigningen. Så tilpasningen af risikoprofilen gøres via beløbets størrelse på lånene.

Er afdragsfrihed på Realkreditlån en god idé?

Er det en god idé med afdragsfrihed på kreditforeningslånene? Skal denne mulighed benyttes, så du kun betaler renten på kreditforeningslånet igennem de første 10 år eller er det en dårlig idé?. Bruges afdragsfriheden fornuftigt, kan der være rigtig mange penge at spare på den lange løbebanen og det vil optimere ens formue en hel del. For det første vil altid være en rigtig god idé at benytte afdragsfrihed til eksempelvis at få betalt dyrt forrentede lån af inden kreditforeningslånet. Dernæst vil det næsten også altid kunne svare sig at indbetale til pensionen, hvis man betaler topskat. Derfor vil afdragsfriheden være med til at kunne spare en for rigtigt mange dyre renter og være med til at nedsætte skattebetalingen

Hvornår skal man lægge sit realkreditlån om?

Er det tid nu for omlægning af ens kreditforeningslån?. Har man i dag et fast forrentet lån over 5% bør dette omlægges hurtigst muligt. 5%´s lån af en vis størrelse bør også have muligheden for en omlægning i tankerne. De kunne også overveje denne 2 deling af deres lån i kreditforeningen og benytte besparelsen til f.eks. afvikling af dyre lån eller opsparing på pensionen. Har man et variabelt forrentet lån med årlig rentetilpasning bør det også overvejes om det er ved at være tid til evt. lån med en lidt længere fast rente på f.eks 2, 3 eller 5 års fast rente. Renten er på nuværende tidspunkt meget lav og dermed kan man låse sin rente fast på et meget lavt niveau og beholde dette i optil 10 år.

Overvej at benytte en uvildig rådgiver, som kan vejlede om dine realkreditlån og økonomi generelt

Få uvildig rådgivning til at få klarhed over, hvilke lån lige netop du og din økonomi skal have. Det vil skabe tryghed og overblik i din økonomi. Samtidigt med, at du vil opleve en helt ny verden af muligheder for din økonomi. Du vil også få ikke bare din kreditforeningslån tjekket efter, men vil også opleve at hele din økonomi bliver optimeret med mulighed for gode besparelser til følge. Overblik og Tryghed betaler sig – specielt når det gælder din økonomi.  Se også https://okonomihus.dk/raadgivning-privat/samarbejdsaftale/