Jul og nytår er vel overstået. Et nyt år står for døren.Godt nytår

Hvad skal vi huske på i løbet af året når vi tænker på vores økonomi?

Årsoversigter

Vi modtager vores årsopgørelser i E-boks. Det modtager vi fra banken, kreditforeningen og på et tidspunkt fra vores pensionsselskab.

Det er et godt tidspunkt til at stoppe op og se om lån, opsparing mv. er rigtig skruet sammen. Har jeg penge stående til 05 i rente, samtidig med jeg har et lån jeg betaler rente på? Er renten på mine lån for høje?

Har jeg de rigtige kreditforeningslån? Det er en god ide, at se lidt nærmere på disse årsoversigter – Hvornår har du sidst gjort det?

Årsopgørelsen fra Skat

I marts kan du se din årsopgørelse. Her er også lidt der skal tjekkes.

Har du haft befordringsfradrag der ikke er kommet på din årsopgørelse. Har du et håndværkerfradrag, der skal på årsopgørelsen? Har du betalt børnepenge, der skal trækkes fra?

Områder der løbende skal tjekkes

Får du nyt job, anden løn, rentetilpasset dit kreditforeningslån, skal du nok have ændret din forskudsopgørelse. Det kan man gøre i løbet af året.

Hvis du køber bil og låner til bilen, får du ekstra renteudgifter du skal have på din forskudsopgørelse.

Disse ændringer kan godt drille lidt, så det er vigtigt at være omhyggelig med ændringerne.

Ændrer renten sig, kan det være det er en fordel at ændre dit kreditforeningslån. Skal det laves om til fast rente – eller variabel rente. Skal der være kortere løbetid – Ja, der er mange muligheder.

Hvis man ikke ændrer i sin forskudsopgørelse i løbet af året, bliver konsekvensen let, at der bliver en efterskat eller en tilbagebetaling fra Skat.