Dagligdagens penge, forbrug og økonomi.

  • Lav en madplan og en indkøbsseddel, når du skal handle til husholdningen. Du undgår impulskøb og at du køber noget, som du allerede har derhjemme.
  • Brug dine rester! Mange gange kan en lille rest mad sagtens blive til en ny spændende ret, hvis du bruger din fantasi.
  • Gem dine kvitteringer og hold evt. regnskab i et regneark en gang om ugen, så kan du se hvor dine penge bliver af.
  • Gå efter tilbud og køb gerne stort ind af toiletpapir, køkkenruller, vaskemiddel, håndsæbe og andre ting, som ikke har udløbsdato. For mange bliver det pludselig en sport eller leg at finde de bedste tilbud.
  • Lommepenge – sæt et fast beløb af til dine børn eller unge og lær dem den vej at holde styr på deres egne penge. De får større kendskab til hvad ting koster og de lærer ansvar.

Lån og opsparing

  • Tjek dine lån mindst en gang om året, når du får din årsopgørelse fra bank og kreditforening.
  • Overvej om du kan sammenlægge din kassekredit med din opsparing, så sparer du dyre renter.
  • Overvej om du kan indbetale ekstra på dit lån. Selv en mindre forhøjelse af ydelsen, kan spare dig for mange renter og du slipper af med din gæld før tid.

Den tredje alder

  • Log på pensionsinfo.dk – hvor du kan beregne din pension ved forskellige aldre og du kan bl.a. beregne din folkepension
  • Tjek dine dækninger på død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Måske du har samme dækninger i flere forskellige selskaber og du kan spare penge, hvis du sammenlægger dine ordninger. Penge sparet på forsikringer vil give dig mere udbetalt, når du går på pension.

Bolig

  • Tjek dine regninger til el, vand og varme og sammenligne med foregående år. Er forbruget steget? Prøv at tjekke dine hvidevarer for energimærkning, måske du skal skifte dit køleskab ud. Du kan også kontakte en energikonsulent, der foretager beregninger om du skal isolere yderligere, skifte varmekilde osv.

Bor du i den rette kommune? Flyt over kommunegrænsen og spar penge på grundskyld eller pasning