bankskifteNu har du modtaget dine årsoversigter fra banken

I løbet af januar sendte bankerne oversigt til alle deres kunder. Det er en oversigt over hvad der står på alle konti den 31/12 og hvad der bliver indberettet til skattevæsenet.

Hvordan modtager jeg oplysningerne?

Langt de fleste modtager oversigterne elektronisk. Desværre sker der det, at mange ikke får ”åbnet” deres post og dermed ikke kender indholdet.

Og det er en skam. Især hvis man har lån, er det vigtigt at tjekke oversigten. Hvor store er mine renteudgifter? Hvad har jeg betalt i gebyrer? Hvor meget skylder jeg til banken?

Hvad kan jeg bruge oplysningerne til?

Det mest indlysende er at bruge oplysningerne til at se sig rundt hos andre banker. Kan jeg få det billigere andre steder? Hvor meget kan jeg spare?

Spar 60 %

Har du et lån på kr. 100.000,00 til 9% og betaler kr. 900,00 om måneden, vil din samlede renteudgift over hele lånets løbetid være 113.000 kr.

Kan du få renten forhandlet ned til 6% og fortsætte med den samme ydelse, vil din samlede renteudgift blive 46.000 kr. Du får så en samlet besparelse på kr. 67.000,00. Det er 60 % i rabat

Skulle du have et lån på kr. 200.000,00 kan du gange din besparelse med 2 og så fremdeles ved stigende lån.

OG det er realistisk med billigere renter. Bankerne har nærmest pr. automatik sat renterne op de sidste 5 år. Mange banker er interesseret i nye kunder, derfor kan det tit lade sig gøre at spare mange penge. TANKEVÆKKENDE.

Hvad gør jeg?

Du kan forhandle med din egen og andre banker. Du kan også vælge at lade en uvildig rådgiver komme banen. De har erfaring i bankskifte og forhandling med bankerne.